Vi samler og styrker mennesker
i udvikling og skaber en
bevægelse mod et mere
bæredygtigt samfund.

Omgivelser

Huset Progressus har valgt at afholde sine kurser på Tune Kursuscenter, da det er et særligt sted med værdier, der matcher vores i forhold til en bæredygtig tilgang både til virksomheden, men også i forhold til madspild.

Udover at have professionelle medarbejdere til at drive stedet, er Tune Kursuscenter også en del af FGU-Skole Øst, der er et læringssted for unge, der bliver afklaret i forhold til uddannelse og job igennem praktiske arbejdsopgaver.

På den måde bidrager Huset Progressus samtidig til et autentisk læringsmiljø for skolens elever, og det er vi utrolig glade for at kunne være med til.

Forplejning

Tune Kursuscenter byder på forplejning af høj kvalitet. De lægger stor vægt på variation, sæsonens friske råvarer og lægger en ære i at servere måltider med et internationalt snit uden at gå på kompromis med de stolte nordiske traditioner. Der lægges stor vægt på økologi og balance i vores menuer, lige fra morgenmaden hen over formiddagspause til frokostbuffeten og aftenens menu.

Målet for deres køkken er at servere sund og spændende mad, som har udgangspunkt i gode danske råvarer, hvoraf enkelte er egenproduktion. Er der behov for specialkost som f.eks. diabetes, vegetar eller allergitilpasset kost kan det bestilles. Alle måltider serveres i en hjemlig og afslappet atmosfære i vores lyse og hyggelige restaurant.

REFOOD mærket

Tune Kursuscenter er REFOOD certificeret. Det er en ordning for virksomheder, som gør en indsats mod madspild. I den forbindelse har vi lavet en række tiltag for at sænke madspildet. På den måde er vores kursister, indirekte, også med til at sænke madspildet som årligt koster danskerne mere end 11 milliarder kroner.